Tag-arkiv: corona

CORONA INFORMATION

Information om Covid-19 i forbindelse med
efterårskurser 2020

Vi glæder os meget til at se dig og byde velkommen på Martinus Center Klint. Vi følger myndighedernes anvisninger ang. Covid-19, som er beskrevet i det følgende.

Hygiejne

  • Husk de 5 hovedregler: Vask eller sprit hænder, host eller nys i ærmet, hold afstand og undgå fysisk kontakt, gør ekstra rent.
  • Myndighederne anbefaler, at man bliver testet for Covid-19, inden man ankommer. Se din Regions hjemmeside ang. hvordan det foregår. Udenlandske kursister skal orientere sig om de anbefalinger, der er i deres eget land, ang. hvordan man kan blive testet, hvis man ønsker det.
  • Hvis du har symptomer på corona, eller bliver syg under opholdet, skal du holde dig isoleret og om muligt tage hjem.
  • Der er opstillet spritautomater de steder, hvor mange færdes, og der vil løbende blive sprittet af på de væsentlige kontaktflader såsom håndtag, armaturer, toiletter mv.

Afstandskrav

  • Vi indretter centeret i forhold til de gældende regler for forsamlinger. Der må i øjeblikket max. være 50 personer i samme rum med min. 1 meters afstand til hinanden.

Mundbind

  • Ved besøg på vores Café Klint og Restaurant Terrassen skal du bære mundbind, når du går ind i lokalerne, og når du rejser dig fra din plads ved bordet, fx for at gå på toilettet eller hente mad og drikke.
  • Kravet om mundbind gælder så længe, du går eller står, men ikke når du sidder ned.

Vi er sikre på, at vi får et inspirerende kursus trods de udfordringer, som coronaen giver os.

Vi gør vores bedste for at skabe trygge rammer for dig, og ser frem til nogle skønne dage sammen med dig her på Martinus Center Klint.

Kærlig hilsen

Eigil Kristensen, Jens Christian Hermansen og Per Jan Neergaard
Ledelsesudvalget
Opdateret den 15. oktober 2020

 


 

Nærmere informationer om alt det praktiske bliver opdateret efterhånden som det foreligger. Følg opdateringer her på siden og på Facebook.

image_pdfimage_print