Masser af foredrag og kurser i maj

Vi byder velkommen til en spændende maj i Martinus Center med hele 8 foredrag i de kommende 2 uger og 5 ugekurser. Aftenforedragene under ugekurserne er åbne for alle interesserede, og hertil kommer Lene Jeppesens foredrag lørdag den 10. maj, som også er annonceret i det officielle program.

Som noget nyt kan vi tilbyde hele 2 arrangementer (9/5 og 12/5) med den islandske professor Erlendur Haraldson, som tidligere har holdt foredrag på Martinus Institut. Han har en omfattende forskning bag sig bl.a. om børns oplevelser af at kunne huske begivenheder i tidligere liv og nærdødsoplevelser (se omtale nedenfor).

Bemærk at Erlendur Haraldsons foredrag Døden – en ny begyndelse mandag den 12/5 er allerede kl. 16.00

Vi minder tillige om, at der tilbydes dejlig vegetarisk buffet kl. 17.30 hver aften på Restaurant Terrassen fra fredag den 2. maj og frem til fredag den 16. maj (Store Bededag). Pris kr. 80.

Foredragene

Mandag  5/5 kl. 19.00 Gaveprincippet v/Poul Dyrholm
Onsdag  7/5 kl. 19.00 De nye symboler i den kommende bog “Det Evige Verdensbillede 6 “ v/Ole Therkelsen
Fredag  9/5 kl. 19.00 Erlendur Haraldson interviewes af Ole Therkelsen
Lørdag 10/5 kl. 14.30 Samvittigheden – nutidsmenneskets kompas v/ Lene Jeppesen
Mandag 12/5 kl. 16:00 Døden – en ny begyndelse v/ Erlendur Haraldsson (se omtale nedenfor
Mandag 12/5 kl. 19:00 Fra formeringsvæsener til skabevæsener v/ Birte Poulsen
Onsdag 14/5 kl. 19:00 Påske, korsfæstelse og opstandelse v/ Lene Jeppesen
Fredag 16/5 kl. 19:00 Det modsatte køn i vores indre v/ Mary McGovern

Pris kr. 70 pr. foredrag

Erlendur Haraldson i Martinus Center Klint, maj 2014
Interview med Erlendur Haraldson 9/5 kl. 19.00
Foredrag v/ Erlendur Haraldson 12/5 kl. 16.00
Foredraget har titlen Døden – en ny begyndelse

Erlendur  Haraldsson,   University  of IcelandErlendur Haraldsson Erlendur er 81 år og taler dansk. Han hørte Martinus holde foredrag i Reykjavik, da Martinus flere gange besøgte Island i 1950-erne. Han har også besøgt Martinus på Instituttet i København og glæder sig efter de mange år til igen at besøge Martinus Institut.

Erlendur Haraldsson har været professor i psykologi ved Islands Universitet og været to år på University of Virginia, USA, hvor han arbejdede sammen med den kendte Prof. Ian Stevenson, der blev kendt af den store offentlighed med sin bog ”Tyve tilfælde der tyder på reinkarnation”. Stevenson, der blev det 20-århundredes store reinkarnationsforsker, introducerede Erlendur til disse studier og hjalp ham med hans første afhandlinger om emnet.

Prof. Haraldsson har publiceret mange artikler om emnet og er forfatter til fem bøger. Man kan læse mange af disse artikler på www.hi.is/~erlendur/ der har både en engelsk og en islandsk version.

Se også: https://www.mcklint.dk/2013/11/

image_pdfimage_print