Et nyt verdensbillede – for alle

image_pdfimage_print

rørvig havn2 klintebjerg Mat-Pav1


Den lyse stemning, den skønne natur og inspirationen fra Martinus. Der er mange grunde til at besøge Martinus Center Klint, og de fleste opdager, at der er endnu flere grunde til igen og igen at vende tilbage til denne lille plet i Odsherred, hvor Martinus’ Verdensbillede møder os i dejlige omgivelser.

For dem, der har lyst til at vide mere om Martinus verdensbillede, byder foråret på en række gode muligheder, som du kan læse om på denne side.

Weekend kursus

Weekendkurset: Menneskelig udvikling på kosmologisk grundlag – et introduktionskursus
24. – 26. marts 2017 | fredag kl. 19.00 – søndag kl. 12.00
Kurset er en oplagt mulighed for at komme i gang med Martinus Kosmologi og høre om hvad Martinus siger om livet, hvor verden kommer fra og hvad det hele egentlig går ud på.

ALLE UANSET FORUDGÅENDE KENDSKAB TIL MARTINUS ER VELKOMMEN.

Pris kr. 1.350,- inkl. bolig under kurset – tilmelding og kursusprogram


Lørdags seminar på Martinus Institut
Livets mening set i lyset af Martinus Åndsvidenskab
Lørdag den 18. marts 2017 kl. 13-16

Seminaret er henvendt til nye interesserede i Martinus Kosmologi og til de, der vil have indblik i de grundlæggende symboler og analyser.
Pris: 125 kr. inkl. kaffe, te og snacks – læs mere

Seminaret afholdes af Søren Olsen og Tryggvi Gudmundsson


Har du lyst til at vide mere om Martinus Kosmologi?
I så fald har du virkelig noget at glæde dig til, for det kan let udvikle sig til en stimulerende livslang interesse, som udfordrer ens forståelse af tilværelsen og verden omkring os. Det er vigtigt at have for øje, at Martinus’ værk er et åbent tilbud til alle interesserede – uden nogen form for tilknyttet foreningsdannelse eller medlemskab.
Martinus brugte gerne selv udtrykket: ”Tag det af det, du kan bruge, og lad resten ligge”.

Et frit studium!
Det er helt frit, hvordan du ønsker at tilegne sig Martinus verdensbillede. Martinus opfordrede selv til, at man skal tage det med fra kosmologien, som man kan bruge og lade resten ligge. Der er altså ikke tale om en religion eller trosretning, og der er ikke på nogen måde tilknyttet særlige leve- eller kostregler, eller andet du skal følge, for at kunne studere kosmologien og lade dit liv inspirere heraf. Alle – uanset baggrund og religiøs orientering – er velkomne på Martinus Institut og Martinus Center Klint.

Her kan du se nogle korte intro video


Lørdagsforedrag kl. 14.30 på Restaurant Terrassen

Foredragene er tilrettelagt så alle uanset forudsætninger kan deltage – og efter foredraget er der lejlighed til at få svar på spørgsmål.

Pris kr. 75,- inkl. kaffe, te og snacks i pausen – se listen over foredrag


refugieFerie – og refugieophold i Klint
Gå på opdagelse i centret – der er masser af muligheder for at lære Martinus Kosmologi at kende – eller du er velkommen til at slappe af, holde ferie og beskæftige dig med lige det du ønsker. Vi er klar med inspiration og praktisk information til dit ophold i Klint.

Du kan vælge mellem sommerhuse til kr. 400,- pr døgn (+ el forbrug) eller et værelse i en af pavillonerne til kr. 275,- pr. døgn. læs mere her

Vi vil selvfølgelig gøre alt for, at du får et ophold i Klint fyldt med gode oplevelser. I år kan vi blandt andet præsentere dig for et nyt, udvidet refugieophold, der giver dig mulighed for selv at sammensætte dit studium.


Rec cafe fra vej

Oplev Klint som frivillig medarbejder
Som frivillig medarbejder bliver man en del den helt særlige stemning og kærlige atmosfære, der kendetegner centret. Martinus var selv et meget glad, humørfyldt og fordomsfrit menneske med et positivt livssyn og med “højt til loftet”, og det er netop denne ånd, som vi ønsker skal herske blandt medarbejdere og kursister og herved være med til at gøre Martinus Center til noget særligt.

Et ophold som frivillig byder på rig mulighed for et inspirerende socialt samvær, hygge og dejlige naturoplevelser. Om aftenen arrangeres der foredrag, og under sommerkurserne kan du som frivillig medarbejder deltage i undervisningen i den grad, som din arbejdstid tillader det. Det frivillige arbejde er for mange en god indgangsvinkel til Kosmologien.

Køkkenholdet





Kurser i Klint | Ferieboliger | Bliv frivillige i Klint | Booking af kurser og bolig | Restaurant og Cafe
image_pdfimage_print