Wellness for sjælen

Weekendkursus v/ Poul Dyrholm og Lene Jeppesen
13. – 15. april 2018 | fredag kl. 19.00 – søndag kl. 12.00
Pris m/ bolig kr. 1.450| u/ bolig kr. 900
Tilmelding | Praktiske oplysninger om kursus og bolig


Nutidsmennesket møder udfordringer, der kan mindskes ved et bedre og mere nuanceret kendskab til og overblik over vores egen psyke. Når vi bliver bevidste om, hvordan martyriet og intolerancen påvirker vores livskraft, samt hvilken opgave og funktion samvittigheden udfylder, så er det ren wellness for sjælen og et vigtigt skridt på vejen mod lykke og balance i vores daglige liv.

Hver gang vi prioriterer nærvær og tid til at lytte indad – så er det ren wellness for sjæl og krop.
Men ikke nok med det – faktisk er det også sådan vi sikrer, at vi træffer de valg og fremelsker den adfærd, som er det højeste mål med vores liv.

Når dette lykkes, så oplever vi den indre mening, ro og glæde, som vi alle higer efter.

De udfordringer vi møder kan mindskes gennem et bedre og mere nuanceret kendskab til, og overblik over, vores egen psyke.
Når vi f.eks. bliver bevidste om, hvordan martyrium(stakkels mig) og intolerance påvirker vores livskraft, så bliver det nemmere at ”skrue på de rigtige håndtag”, når vi beslutter os for at gøre noget ved vores mismod og træthed.
Ligeledes har vores samvittighedsfølelse en langt vigtigere opgave og funktion end de fleste af os er bevidste om. Martinus forklarer ligefrem, hvordan vores samvittighed er et psykisk kompas, som sikrer, at vi bevæger os i den rigtige retning, hvis vi ønsker at opfylde vores livs formål. Her er det dog vigtigt at være årvågen, så vi kan skelne mellem hvad der er vores egen samvittighed og hvad der blot er omgivelsernes normer og ideer.

I virkeligheden befinder vi os på tærsklen til en storslået bevidsthedsudvidelse, idet vi langsomt erkender, at vi er på en evolutionær rejse, hvor hvert liv bidrager med nye indsigter og erfaringer, som danner grundlaget for vores fremtidige identitet som fuldkomne mennesker.
Dette betyder i praksis en vilje mæssig integration af åndsvidenskabens visdom og kærlighed som praktisk væremåde. Gennem denne proces kommer vi gradvist til højere selverkendelse og indsigt i livets storhed, evige love, bevidsthedsenergier, logik og kærlighed.

Gennem foredrag, refleksion og dialog i grupper forsker vi bl.a. i følgende:

Hvornår mærker jeg lykke og balance i mit daglige liv?
Hvornår mærker jeg disharmoni – og hvad gør jeg ved det?
Hvordan integrerer jeg åndsvidenskabens idealer i mit praktiske liv?
Hvordan påvirker det mit tankeliv, at jeg har en dybere viden om begreberne martyrium(stakkels mig) og samvittighed?
Hvad tænker jeg om dette udsagn: ”Uden at integrere livslovene til selverkendelse lever man på en illusion og tilsvarende lidelser.”?
Hvor stor en procentdel af min hverdag tænker og føler jeg i overdreven sympati hhv. i antipati?
Hvor stor en procentdel af min hverdag tænker og føler jeg alkærligt?
Hvor stor en procentdel af dagen oplever jeg at være i ligeværd?
Hvor stor en procentdel af dagen oplever jeg at være i mindreværd eller mereværd(hovmod)?
Hvordan kan jeg med denne indsigt og forståelse vilje mæssigt påvirke og opøve mit daglige velvære?
Hvad gør denne sætning ved mig: ”Min sjæl nyder, når jeg tager fat i det, det hele i virkeligheden handler om”?
I hvor høj grad forstår jeg min egen psyke?

Kurset skaber desuden mulighed for indre fordybelse samt gensidig inspiration gennem dialog og samvær.

Udpluk fra følgende tekster af Martinus: ”Vejen til indvielse”, Småbog 12a og ”Tærsklens vogtere”, Artikel 9, Artikelsamling 1 udleveres ved ankomst fredag aften. Der er tre timers frokost-, læse- og refleksionspause lørdag. Programmet følger herunder.

Vi glæder os til at se jer alle – Vel mødt til wellness for sjælen

De kærligste hilsener fra Poul Dyrholm og Lene Jeppesen

Program

Fredag den 13. april 2018
17.30             Vegetarisk aftensmad for de som ønsker det (pris: 95 kr.)
19.00             Velkomst og tjek ind v/ Poul Dyrholm, Lene Jeppesen og alle
19.45             Foredrag: ”Udfordringerne på vejen mod fremtidens menneske” / Lene
Efterfølgende dialog
21.30             Aftenhygge

Lørdag den 14. april 2018
09.30             Foredrag: ”Martyriets selvbedrag” (om hovmod, martyrium, tærsklens vogter,         ydmyghed, kritik, tolerance) v/ Poul
11.00             Refleksion, dialog og spørgsmål v/ Poul, Lene og alle
12.00             Frokostpause
15.00             Refleksion og samtale i grupper (“Open Space”) med udgangspunkt i spørgsmål til weekendens foredrag og tekst. Herunder dialog og fordybelse, hvor alt kan ske afhængig af den enkeltes præferencer. Vi deler erfaringer, personlige betragtninger eller reflekterer individuelt.
17.30             Fællesspisning på Terrassen
19.00             Foredrag: ”Glæden og inspirationen ved at se den kosmiske kunstner bag naturskabelserne” v/ Poul
Efterfølgende dialog
Aftenhygge og uformel samtale

Søndag den 15. april 2018
09.30             Foredrag: ”Samvittigheden som psykisk kompas” v/ Lene
10.50             Dialog og spørgsmål v/ Lene, Poul og alle
11.30             Vi samler op, runder af og ”tjekker ud”
12.00             Kurset slutter


  • Der er check-in i receptionen fra kl. 15, hvor du får udleveret nøgle og kursusmateriale.
  • Restaurant Terrassen byder på alle kursusdage kl. 17.30 (også ankomstdagen) på vegetarisk buffet til kr. 95,-
  • Man sørger selv for morgenmad og frokost, dog kan man kl. 12.00 købe sandwich i cafeen samt selvfølgelig kaffe, te, kolde drikke og snacks.
  • Cafeen har åben dagligt kl. 12.00 – 16.00.
  • Selve kurset indledes kl. 19 med velkomst på Restaurant Terrassen, hvor der også bydes på te og kaffe.
  • Sengelinned og håndklæder medbringes eller lejes i receptionen.
  • Boligen afleveres rengjort til næste gæst eller rengøring kan bestilles i receptionen ved ankomst.

Kurset afholdes på
Martinus Center Klint
Klintvej 69, Klint
DK-4500 Nykøbing Sjælland.

image_pdfimage_print