Skæbnevidenskab – at elske livet som det er i medgang og modgang

image_pdfimage_print

Weekendkursus [fredag 4. november – søndag 6. november 2016]
Søren Olsen og Ingolf Plesner
Pris m/ bolig kr. 1.350 og u/ bolig kr. 800

Vi har meget godt i vente i den fremtid, vi er på vej ind i: Fuldkommen indsigt i tilværelsens skjulte sammenhænge, sygdomsfrihed, ubegrænset kærlighed til alle, fred i det indre såvel som i det ydre. Denne højere bevidsthed bygger på et utal af lidelseserfaringer: drømme der brast, eksistentielle kriser, sygdomme, problemer i relationer, fattigdom, krig og katastrofer. Martinus åndsvidenskab viser, at modgang er ”læremesteren i livskunstens skole”.

Vi vil se på nogle skæbnefortællinger og på hvordan den mindste følelse og lille bitte tanke, der fødes i sindet, har noget at fortælle.

Tilmelding
Praktiske oplysninger om kursus og bolig

Om kurset
Drømmene der brast, sygdommen der kom i vejen, dårligt parforhold, frygt for fattigdom og krig. Modgang såvel som medgang er en del af livet. Martinus åndsvidenskab viser, at vi har meget at lære af modgang, og ikke mindst den måde vi takler den på. At forsøge at elske livet som det er, giver mening, for gør vi det ikke, kan vi gøre modgangen værre. At forløse modgang og mørke kræver viden om de meget omfattende sammenhænge, der oftest ubevidst styrer vores liv. Det kræver frem for alt en indsigt i, at modgang såvel som medgang aldrig er tilfældig.

Vor ånd og tankeverden er nok det mest interessante ved os mennesker. I konfliktsituationer er hovedet vedvarende fyldt af tankemylder og følelseskaos, der gør sig til herrer i ”huset”. Står det på i længere tid, druknes vi i modløshed, selvmedlidenhed, stress og depression.

”I svar på et brev til en syg” skriver Martinus bl.a.: ”Menneskets vej ud af lidelserne er således dette, at træne sig i optimistisk og humanistisk tankeføring. Uden denne tankeføring ingen fuldkommen livskraft i den menneskelige organisme og mentalitet. Men mennesket må selv hjælpe med til at bringe sin livskraft på fode…. Den mentale lugning består i at fjerne sortsyn, al bitterhed imod væsener, man mener er skyld i ens lidelser eller besværligheder, samt al anden bitterhed, hvilket bliver lettere, alt eftersom man fjerner al martyrfornemmelse og selvmedlidenhed og al beklagelse over sin tilstand for andre væsener og forstår, at livet er retfærdigt og fuldkomment, kosmisk set, og at man selv er skyld i sin skæbne. Det er naturligvis ikke så let, således at ændre sin natur og dermed hæve sig ud af mørket, men der findes absolut ikke andre veje til den virkelige garanti for lykken og glæden ved at være til”

Hvordan kan jeg lære mig selv at acceptere, tilgive og være taknemmelig for skæbnen? Hvordan kan jeg lære at elske livet, som det er med krig, sygdom, nød og elendighed? Vi har de ressourcer, der er nødvendige for komme videre: et vist mål af fri vilje, intelligens, medfølelse og et stort udviklingspotentiale. Viden og erfaringer kan bringe os til visdommens port, mens ydmygheden over for livet er nøglen til porten.

Citatet kan findes på: (http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1968/kos1968-17-181.php)

Oversigt over dagenes programpunkter

Fredag den 4. november

19.00 – 19.45             Velkomst og præsentationsrunde.
20.00 – 21.15             Hvorfor dog ikke elske livet, som det er? (IP)
Hyggesamvær.

Lørdag den 5. november

08.45 – 10.00              Om at fortabe sig og miste perspektivet i livet. (SO)
10.25 – 11.40             Livskraft, glæde og kærlighed – livskraftbatterier? (IP)
12.00 – 12.30             Opsamling
16.00 – 17.30             Gruppesamtaler.
19.00 – 20.15             ”Et latterligt menneskes drøm” (SO)
Hyggesamvær.

Søndag den 6. november

08.45– 09.55             Martinus åndsvidenskab: Hvad er det dog, der helbreder? (IP)
10.20 – 11.35             Livets fantastiske puslespil. (SO)
11.50 – 12.15             Opsamling.
12.15 – 12.30             Afrunding.

Information
Kurset vil foregå som oplæg med indbygget dialog og samtaler i grupper. Det kan være nyttigt på forhånd at kende til indholdet, men det er ingen betingelse. Her er også plads til de, der er nye inden for Martinus analyser.

Det kan anbefales at læse ”Svar på brev fra en syg” på: (http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1968/kos1968-17-181.php)

Det er mulighed for ankomst fredag fra kl. 15.00. Sengetøj medbringes eller lejes i receptionen. Aftensmad lørdag kan købes på restaurant Terrassen for 90 kr.

Vi glæder os til at se jer – Vel mødt!
Med kærlig hilsen
Ingolf Plesner og Søren Olsen.

Tilmelding
Praktiske oplysninger om kursus og bolig

image_pdfimage_print