Fremhævet indlæg

Påske arbejdsugen 2018

Share
image_pdfimage_print

Fra lørdag den 24. marts til og med 2. påskedag, mandag den 1. april afholder vi påskens arbejdsuge, hvor vore frivillige medarbejdere samles og udfører forskelligt arbejde i centret. Men foruden arbejdet er der også god tid til at nyde den dejlig natur, dejlig vegetarisk mad, hyggeligt samvær og aftenforedrag – alt sammen i en inspirerende atmosfære.

Her kan du læse lidt om hvad foråret ellers byder på af ophold, kurser og foredrag

Der arbejdes på en pavillon, 1981

Der arbejdes på en pavillon, 1981

Gæster er også velkomne
Alle er velkomne i centret i arbejdsugerne, og kan købe brunch, eftermiddagskaffe m/brød og kage samt aftensmad på Restaurant Terrassen. Se priser og tider herunder. Desuden kan man deltage i aftenforedragene kl. 19.

Vore ny café har brug for flere medarbejdere
I arbejdsugen har du chancen for at blive oplært til spændende jobs i receptionen og cafeen. Der er brug for frivillige medarbejdere både til sommer og til forårs- og efterårssæsonen.

Har du lyst til at prøve kræfter med et eller begge jobs læs mere her

Terrassen 15

Programmet for frivillige medarbejdere
Vi arbejder 4-5 timer om dagen eller hvad du føler du kan magte.
I alle arbejdsugerne kan du vælge at deltage hele arbejdsugen eller halvdelen af ugen.

Dagens program i arbejdsugerne ser typisk således ud:
Kl. 08.00 CD-foredrag af Martinus (søndag dog kl. 9.00)
Kl. 09.00-10.30 Arbejdsopgaver
Kl. 10.30 Brunch på Terrassen
Kl. 11.00-12.30 Arbejdsopgaver
Kl. 12.30-13.30 Frokostpause (frokosten sørger man selv for)
Kl. 13.30-15.00 Arbejdsopgaver
Kl. 15.00 Kaffe-tepause med kage/frugt eller brød
Kl. 15.30-17.00 Arbejdsopgaver
Kl. 17.30 Vegetarisk aftensmad på Terrassen
Kl. 19.00 Foredrag – listen opdateres senere
Kl. 20.00 Aftenkaffe / te på Terrassen

Programmet tilbyder også 6 aftenforedrag, som holdes på Terrassen kl. 19. Disse foredrag er åbne for alle interesserede og koster for ikke-medarbejdere kr. 85.

I arbejdsugerne er der masser af liv, god energi, fællesskab, inspirerende foredrag, og så får vi lavet en masse.

I påsken begynder årets pasning og udplantning af centrets udendørsarealer med bede og køkkenhave. Vi skal også i gang med vedligeholdelse af vores mange huse og bygninger, og der er masser af rengøring, køkkenarbejde og meget andet.

Takket være arbejdsugerne kan vi holde centeret i så smuk en stand.

 

Vi glæder os til at se jer!
Kærlig hilsen
Eigil og Charlotte

image_pdfimage_print
Share

Ønskejob som vegetarkok

Share

Tiltrædelse 1. april eller 1. maj 2018 | Ansøgningsfrist 1. december 2017
Henvendelser og ansøgninger til Per Jan Neergaard på
mobil 60 98 90 05 email perjan@martinus.dk

Hent jobbeskrivelse som PDF

Vores mangeårige køkkenleder Charlotte Anderson, går på pension til foråret 2018. Derfor har vi brug for en ny leder af vores vegetarrestaurant og café. Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål er du måske den rette til jobbet:

  • Brænder du for at arbejde med økologi, bæredygtighed og vegetar / veganermad?
  • Kan du lide at arbejde med mennesker, inspirere og udvikle både arbejdsplads og produkter?
  • Har du lyst til at indgå i en virksomhed, der hovedsagelig er baseret på frivillig arbejds-kraft?
  • Ønsker du at være en del af en kultur, som er drevet af en stærk idé om, at kærlighed til livet er en styrke, og har du lyst til at være med til at skabe en kultur bygget på uselviskhed og medmenneskelighed?

Din arbejdsplads

Martinus Center er et undervisnings-, ferie- og kulturcenter beliggende i Klint, nær Nykøbing Sj. i Odsherred. Centret består af en række sommerhuse og pavilloner til kursister, foredragssal, restaurant, café foruden administrations- og værkstedsbygninger. Desuden har vi en lille hyggelig campingplads med hytter og fællesfaciliteter.

Aktiviteterne ligger hovedsageligt i sommerhalvåret fra påske til efterårsferien, og vores kerneopgave er at afholde kurser, foredrag, seminarer, konferencer mv. i Martinus Kosmologi. Alle undervisere er, ligesom de fleste andre medarbejdere, ulønnede frivillige. Foruden kursusaktiviteterne har vi udlejning af feriehuse, kulturarrangementer og udlejning til grupper og konferencer med og uden spisning.

Vi er inde i en proces, hvor vi former Martinus Center til fremtidens udfordringer, og hvor den økologiske og vegetariske / veganske madprofil er en vigtig del.

Dit job

  • Du bliver leder af vores vegetarrestaurant Terrassen og Café Klint og kommer til at indgå i centrets leder-team sammen med de to øvrige fastansatte medarbejdere, der har ansvaret for drift, bygninger og kunder m.m.
  • Vi ønsker, at du bliver drivkraften i at udvikle hele vores vegetar / veganer madkoncept, så vores gæster og medarbejdere får en rigtig dejlig oplevelse, når de er hos os.
  • Du bliver ansvarlig for vores økologiske køkken, restaurant Terrassen og Café Klint
  • Du sørger for indkøb og tilberedning af måltider til restauranten og produkter til caféen.
  • Du har kontakten med fødevarestyrelsen, ansvar for egenkontrol, rengøring osv.
  • Du skal organisere vores arbejdsteams af frivillige medarbejdere, formulere arbejdsgange og instrukser, der passer til de frivilliges kompetencer.
  • Du har ansvaret for oplæring af medarbejderne.

Sæsonbetonet
arbejdstid

Sommerhalvåret er den travle tid i centret, hvor restaurant Terrassen har åbent ca. 130 dage i forbindelse med vores kurser. Den primære arbejdsperiode er marts til november, der arbejdes ca. 31 weekender og der arbejdes på helligdage. Vi har ikke à la carte spisekort, men serverer udelukkende tag-selv buffet. Omkring 70 dage med 3 serveringer og 60 dage med kun aftenservering. Desuden har vi åbent ved andre lejligheder, såsom kulturarrangementer eller i forbindelse med udlejning til konferencer eller gruppeophold.

Løn – og boligforhold

Efter 3 måneders prøvetid vil du blive tilbudt ansættelse på funktionærbetingelser med fast løn, betalt ferie og pension. Vi kan stille bolig til rådighed eller være behjælpelig med at finde bolig til dig i nærområdet.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet i fødevare- eller restaurationsbranchen eller stor praktisk erfaring med vegetarisk og vegansk madlavning
  • Praktisk erfaring i ledelse af restaurant, køkken eller kantine
  • Du er målrettet kok eller tilsvarende med solide menneskelige og pædagogiske kompetencer til at være en del af vores frivillig-baserede arbejdsplads
  • Det er en fordel, at du har kendskab til ledelse af frivillige medarbejdere – men ingen betingelse
  • Du kan tage ansvar, er selvstændig og arbejder struktureret - men kan også indgå i både lederteam og arbejdsteam
  • Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som på skrift.

Det kræver selvsagt noget ekstra at få det hele til at fungere, når driften hovedsagelig er baseret på frivillig arbejdskraft, og derfor vil du få tilbudt kurser for frivillig-ledere og tilsvarende, der kan styrke dine kompetencer på de områder, du måtte have behov for.

Dine personlige
muligheder

  • Du får mulighed for at udvikle din faglighed indenfor økologi, bæredygtighed og vegetar / veganerkost – branchens nok største vækstområde med gode karriereudsigter.
  • Desuden vil du kunne opbygge kvalifikationer omkring ledelse af frivillige medarbejdere, som ligeledes er et område i globalt vækst.
  • Sidst men ikke mindst kan du ved at arbejde på Martinus Center få glæde og inspiration til din egen, personlige udvikling. Du vil kunne få indsigt i ”en ny verdenskultur” og en livsanskuelse, som bidrager til en fredeligere sameksistens mellem alle levende væsener.

Om Martinus Center

Martinus Center er en del af non-profit-organisationen Fonden Martinus Åndsvidenskabelige Institut, Frederiksberg, der er godkendt som almennyttig institution. Fonden får ingen offentlige tilskud og lever af indtægter fra bogsalg, undervisning og fra restaurant og café. Desuden udgør frivilligt arbejde og kontante gaver en stor og nødvendig del af indtægterne.

Du finder Martinus Center i et naturskønt og fredeligt område ved Kattegat nær den lille by Klint vest for Nykøbing Sjælland. Her grundlagde forfatteren Martinus i 1935 Danmarks første feriekoloni, Kosmos Feriekoloni. I 1946 ændrede Martinus navnet til Kosmos Ferieby, og endelig i 1977 kom centret til at hedde Martinus Center – med tanke på stedets fremtidige rolle som åndeligt universitet og kulturcenter.

En fredfyldt
atmosfære

Samtidig er centret et kulturcenter og en fredelig oase for åndeligt søgende, hvor du kan blive inspireret af en lys og positiv stemning – præget af, at alle gerne vil bidrage til udviklingen af en ny human verdenskultur – i Kendskab til Martinus er en fordel, men er ingen krav for at søge jobbet. Du skal nok lære Martinus at kende. Hvis du er blevet nysgerrig så se denne lille film: https://youtu.be/nb29p1Jv83E

Tiltrædelse 1. april eller 1. maj 2018 | Ansøgningsfrist 1. december 2017
Henvendelser og ansøgninger til Per Jan Neergaard på
mobil 60 98 90 05 email perjan@martinus.dk

Hent jobbeskrivelse som PDF

Share

Sommerkursus med åndelig inspiration

Share
image_pdfimage_print

Hører du til de mange, der undrer sig over livet; hvor kommer verden fra? Hvem er jeg? Er der en højere mening med livet? Måske skulle du overveje at deltage i et af sommerens ugekurser i Martinus Center Klint i Odsherred. Her kan du få indblik i hvad den danske forfatter Martinus mener at livet er, og som han har beskrevet i Livets Bog.

Martinus henvender sig først og fremmest til de mennesker, der føler at de er vokset fra en trosbaseret, religiøs livsopfattelse og har behov for en mere logisk forståelse af verden og livet.

Reserver sommerkursus her

Sommer kurser med åndelig inspiration – Livets Bog
Har du lyst til at vide mere om Martinus verdensbillede, byder sommeren i Martinus Center Klint på en række spændende ugekurser i skønne omgivelser. Vælg mellem 6 forskellige ugetemaer fra 1. juli til 12. august.

Kurserne går fra lørdag til lørdag –
Lørdag er både ankomst og afrejsedag med studievejledning med valg af studiegruppe og introduktion til kursusugen.

UGE 1 : Et livssyn der giver mening
lørdag den 1. juli – lørdag den 8. juli 2017
Sommer uge 1 er særlig egnet for de, der ønsker at få overblik over kosmologien. Der kræves ingen forudgående kendskab til Martinus Kosmologi for at få udbytte af undervisningen i uge 1.
Hver dag følges et gennemgående emne fra morgen til aften.


UGE 2 : Hvem er jeg, hvem er Gud?
Lørdag den 8. juli – lørdag den 15. juli 2017


UGE 3 : Bevidsthedens mysterium
lørdag den 15. juli – lørdag den 22. juli 2017


UGE 4 : Vi møder os selv
lørdag den 22. juli – lørdag den 29. juli 2017


UGE 5 : Verdenssituationen i et kosmisk perspektiv
lørdag den 29. juli – lørdag den 5. august 2017


UGE 6 : Livet – en hjertesag
lørdag den 5. august – lørdag den 12. august 2017


Sådan gør man:
Vælg hvilken uge du ønsker at deltage
og vælg der efter din bolig

Reserver sommerkursus online her

Book pr. e-mail: info@martinus.dk
Personlig betjening:
Telefon +45 3838 0100 man-tor 9-12
Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om kurserne
på ovennævnte telefon og mail!

Kursuspris
Kursusuge pr. person kr. 1.150
Overnatning
Du kan vælge mellem mange forskellige boliger: camping, værelser eller sommerhuse – camping koster kr. 800 pr. person, værelser, lejligheder og sommerhuse koster fra kr. 1.500 til kr. 4.500
Priserne for overnatning er pr. bolig, således at flere (2 – 6) kan deles om betalingen i flersengs boliger.
Se boligerne her eller på vores online booking
Forplejning
Sørg selv for kost eller spis på vores vegetar restaurant Terrassen (ugekort til alle måltider kr. 1.100)

Terrassen 15

En kursusdag:
08.30 – 09.15 Morgenmad
09.30 – 10.20 Foredrag
11.00 – 12.30 Studiegrupper
12.45 – 13.30 Frokostbuffet
16.00 – 16.50 Foredrag
17.00 – 18.00 Aftenbuffet
19.00 – 20.00 Foredrag eller underholdning
20.00 – 21.15 Aftenkaffe/te med is, kager og frugt

Undervisningen er bygget op over 6 forskellige ugetemaer og består af foredrag og studiegrupper. Der kræves ingen forudgående kendskab til Martinus Kosmologi for at kunne deltage. Man sammensætter selv sin dag, og kan gå til de foredrag og studiegrupper, som man har energi og lyst til.

Et helt frit studium

Det er helt frit, hvordan du ønsker at tilegne dig Martinus’ verdensbillede. Martinus opfordrede selv til, at man skal tage det med fra Kosmologien, som man kan bruge og lade resten ligge.

Martinus henvender sig først og fremmest til de mennesker, der føler at de er vokset fra en trosbaseret, religiøs livsopfattelse og har behov for en mere logisk forståelse af verden og livet.

Der er altså ikke tale om en religion eller trosretning, og der er ikke på nogen måde tilknyttet særlige leve- eller kostregler eller andet du skal følge, for at kunne studere Kosmologien og lade dit liv inspirere heraf. Alle – uanset baggrund og religiøs orientering – er velkomne på Martinus Institut og Martinus Center Klint.

Se her en kort introduktion til Martinus Åndsvidenskab (9. min.)


Reserver sommerkursus online her

Book pr. e-mail: info@martinus.dk
Personlig betjening:
Telefon +45 3838 0100 man-tor 9-12
Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om kurserne
på ovennævnte telefon og mail!


image_pdfimage_print
Share