Kategoriarkiv: arbejdsuger

Efterårs arbejdsugen 2019

Fra lørdag den 12. oktober til søndag den 20. oktober (efterårsferien) afholder vi efterårets arbejdsuge, hvor vore frivillige medarbejdere samles og udfører forskelligt arbejde i centret. Men foruden arbejdet er der også god tid til at nyde den dejlig natur, dejlig vegetarisk mad, hyggeligt samvær og aftenforedrag – alt sammen i en inspirerende atmosfære.

havefolket-18

Gæster er også velkomne
Alle er velkomne i centret i arbejdsugerne, og kan købe brunch, eftermiddagskaffe m/brød og kage samt aftensmad på Restaurant Terrassen. Se priser og tider herunder. Desuden kan man deltage i aftenforedragene kl. 19.

Vore ny café har brug for flere medarbejdere
I arbejdsugen har du chancen for at blive oplært til spændende jobs i receptionen og cafeen. Der er brug for frivillige medarbejdere både til sommer og til forårs- og efterårssæsonen.

Har du lyst til at prøve kræfter med et eller begge jobs læs mere her

Programmet for frivillige medarbejdere
Vi arbejder 4-5 timer om dagen eller hvad du føler du kan magte.
I alle arbejdsugerne kan du vælge at deltage hele arbejdsugen eller halvdelen af ugen.

Dagens program i arbejdsugerne ser typisk således ud:
Kl. 08.00 CD-foredrag af Martinus (søndag dog kl. 9.00)
Kl. 09.00-10.30 Arbejdsopgaver
Kl. 10.30 Brunch på Terrassen (gæstepris kr. 80)
Kl. 11.00-12.30 Arbejdsopgaver
Kl. 12.30-13.30 Frokostpause (frokosten sørger man selv for)
Kl. 13.30-15.00 Arbejdsopgaver
Kl. 15.00 Kaffe-tepause med kage/frugt eller brød (gæstepris kr. 60)
Kl. 15.30-17.00 Arbejdsopgaver
Kl. 17.30 Vegetarisk aftensmad på Terrassen (gæstepris kr. 95)
Kl. 19.00 Foredrag – listen opdateres senere (gæstepris kr. 85)
Kl. 20.00 Aftenkaffe / te på Terrassen

Programmet tilbyder også 6 aftenforedrag, som holdes på Terrassen kl. 19. Disse foredrag er åbne for alle interesserede og koster for ikke-medarbejdere kr. 85.

Husk også, at der er mulighed for spisning hver aften kl. 17.30 i arbejdsugen – Pris kr. 95 for gæster.

terrassen-065

Aftenforedragene i arbejdsugen på Restaurant Terrassen kl. 19

Opdateres med foredragstitler når programmet foreligger!

Vi glæder os til at se jer!
Kærlig hilsen
Eigil og Charlotte

Badebroen

En af de største ikoner og samlingspunkter i Martinus Center har siden indvielsen af centret, der dengang hed Kosmos Ferieby, uden tvivl været badebroen.

Badebroen blev bygget af frivillige i Kosmos ferieby og blev indviet samme år som sagens flag blev hejst første gang, nemlig foråret 1936!

I sommeren 1950 blev der bygget en ny badebro, denne gang af grundejerforeningen i Kosmos Ferieby. Siden har kommunen, nabogrundejerforeninger, Martinus Center, Idrætsefterskolen Klintsøgaard og private i fællesskab taget ansvar for vedligeholdelsen af badebroen.

Herunder er udvalgte fotos, og mange flere kan ses i Martinus Instituts fotodatabase her

Martinus har taget flere fotos af badebroen, og deltog også i indvielsen i 1936!

Feriekoloniens (Sagens) flag indvies 31. maj (1. pinsedag) 1936 (kl. 12). Martinus taler og hejser flaget.

Feriekoloniens første badebro (36 m lang) bygges i 1936. – Egentlig blev der bygget en badebro allerede i 1935, men en storm ødelagde den, inden den nåede at blive taget i brug…

Glade badegæster fra Feriekolonien engang i 1940’erne

Martinus sammen med andre glade badegæster

Herunder er udvalgte fotos, og mange flere kan ses i Martinus Instituts fotodatabase her

image_pdfimage_print