Månedsarkiv: januar 2014

image_pdfimage_print

Livet efter livet

Foredrag af Alex Riel lørdag den 11. januar 2014 kl. 15. Entre kr. 70. Ingen tilmelding.
Bemærk: Foredraget holdes på Martinus Institut, Mariendalsvej 94 – 96, 2000 Frederiksberg.
Foredraget kræver ingen forudsætninger udover almindelig nysgerrighed til livet. Alle er velkomne til foredraget, der varer en times tid og efter en kort kaffepause, svarer foredragsholderen efter bedste evne på spørgsmål.

Foredraget kan ses her på video

Noter til foredraget – Livet efter livet

001Hvad sker der, når man dør? Fødes man igen? Og hvor er man i så fald henne i mellemtiden? I kølvandet på de såkaldte nærdødsoplevelser er der opstået en række forskningsområder, som indikerer at livet ikke afsluttes ved den fysiske død.

I dagens foredrag gennemgås hovedtrækkene i denne forskning og sammenlignes med forfatteren og mystikeren Martinus’ beskrivelser. Vi ser på Martinus’ beskrivelse af rejsen fra døden og frem til det næste liv på fysisk plan, samt hvorledes ny forskning begynder at bekræfte dette udviklingsperspektiv.

En rejse hinsides døden

Martinus levede i Danmark fra 1890-1981 og er kendt for sit omfattende åndsvidenskabelige forfatterskab.

Martinus levede i Danmark fra 1890-1981 og er kendt for sit omfattende ånds-videnskabelige forfatterskab.

Martinus beskriver ikke døden som en afslutning, men som en overgang til en åndelig eksistens mellem livene, inden man fødes igen i et nyt legeme. Vi følger denne rejse hinsides den fysiske død og frem til et nyt liv, og sammenligner Martinus beskrivelser af livet efter livet med ny forskning på disse områder.

Foredraget beskæftiger sig med tre områder:

  1. Dødsprocessen frem til at det fysiske legeme forlades
  2. Livet mellem livet i de åndelige verdener frem mod en ny fødsel på fysisk plan og
  3. Inkarnationsprocesserne i et nyt legeme med henblik på et nyt livsforløb.

Martinus beskriver dette forløb som et logisk kredsløb, der muliggør en fuldkommengørelse af mennesket efter mange liv på fysisk plan. Hermed gives der svar på mange spørgsmål vedrørende døden fx:

  • Hvordan lader det sig gøre at forlade sit legeme og fødes i et nyt som den samme person?
  • Hvor er man henne mellem livene?
  • Hvorfor kan man ikke huske noget?
  • Kan man selv vælge hvor man vil fødes?
  • Kan man skifte køn fra liv til liv?

brain_schumann_resonance_signalVi ser nærmere på hvilke styrende principper der gør denne overgang mellem livene muligt og hvilken indflydelse det enkelte menneske har på denne proces.

Formålet med foredraget er at give et overblik over hvordan overgangen fra dette fysiske liv til det næste finder sted, og hvad man selv kan gøre for at denne proces bliver så lys og kærlig som muligt.

Bemærk: Foredraget holdes lørdag den 11. januar 2014 kl. 15.00 på
Martinus Institut, Mariendalsvej 94 – 96, 2000 Frederiksberg.
Entre kr. 70 – ingen tilmelding og alle er velkomne

Om foredragsholderen

Alex Riel. Cand. Mag i filosofi og psykologi

Alex Riel

Jeg har primært beskæftiget mig med mødet mellem nye verdensbilleder og videnskabernes resultater. Det medfører efter min mening nye og mere meningsfulde livsfilosofier og fremkomsten af en ny spiritualitet, som ikke beror på tro, men på åndsvidenskab. Det er de nye strømninger som skaber denne åndsvidenskab, der er mit interesseområde, samt hvordan dette kan bruges rent praktisk i hverdagen.

Forfatter til bøgerne:

www.noetisklivsfilosofi.com

 

image_pdfimage_print